Vedtægter for JJ Whisky Society SAWB® Prospects

Prospects
Allan
Bent
Henrik
Morten
René
1. Navn og hjemsted
1.1 Navn: JJ Whisky Society SAWB® Prospects. Autoriserede forkortelser: JJ Prospects og JJ PRS.
1.2 Hjemsted: Store Andst.
2. Formål
2.1 At udbrede kendskabet til ædel whisky
2.2 at fremme forståelsen for ædel whisky
2.3 at fremme nydelsen af ædel whisky, og
2.4 at fremme indtagelsen af ædel whisky under iagttagelse af mådehold og forsigtighed.
3. Aktiviteter
Formålet realiseres bl.a. gennem følgende aktiviteter:
3.1 Smagsseminarer. På skift hos Prospects afholdes smagsseminar mindst én gang hvert kvartal - eller oftere efter aftale. Smagsseminaret afholdes, hvis ikke andet aftales, på en søndag fra kl. 16.30 til kl. ca. 18.30. På smagsseminaret udskænkes en ædel whisky efter arrangørens smag. I forbindelse med udskænkningen holder arrangøren oplæg om whiskyens oprindelse – geografisk og destilleri, hvilke fade, den er lagret på og hvor længe, smagsnoter og evt. særlige karakteristika på whiskyen. Der udskænkes normalt kun den ene whisky, men udskænkning af compare er tilladt.
3.2 Deltagelse i whiskysmagning og whiskymesse i Danmark og udlandet samt ekskursioner til anerkendte destillerier i Danmark og udlandet.
3.3 Være rådgiver og hjælpere for JJ Whisky Society SAWB® hangarounds i alle whiskyrelaterede spørgsmål.
4. Medlemmer
For at blive medlem skal man opfylde følgende betingelser:
4.1 Ved sin underskrift på nærværende vedtægt at erklære, at have gennemlæst, forstået og accepteret nærværende vedtægter samt fundatsen for JJ Whisky Society SAWB®.
4.2 Have en samling på mindst 5 flasker (70 cl. eller derover) af ædel whisky.
4.3 Indtage en smagsprøve af Bruichladdich Rocks og efterfølgende med en positiv indstilling give en sober beskrivelse af smagsindtrykket.
5. Ledelse
5.1 Bestyrelse for JJ PRS udgøres af JJ Whisky Society SAWB® eller udpeges af JJ Whisky Society SAWB® efter samråd med Prospects for et år ad gangen på årskongressen.
6. Årskongressen
6.1 Årskongressen afholdes hvert år på det smagsseminar, der afholdes i første kvartal – eller på det seneste af de smagsseminarer, der afholdes i første kvartal, hvis der aftales flere.
6.2 Dagsorden for årskongressen er følgende:
1. Evaluering af forgangne års aktiviteter.
2. Behandling af kommende års aktiviteter med ret til ændringer.
3. Udpegning af bestyrelse for det kommende år.
7. Økonomi
7.1 Der betales ikke kontingent.
7.2 På smagsseminarerne udskænker arrangøren den valgte whisky og evt. compares for egen regning.
7.3 Udgiftskrævende aktiviteter aftales særskilt fra gang til gang. Udgifterne deles forholdsmæssigt mellem deltagerne og udgifterne afholdes, opgøres og godtgøres fortløbende på kontant basis.
8. Orden
8.1 Ingen må nogensinde komme vand i anden mands whisky.
8.2 Ved alle arrangementer som nævnt under punkt 3.1 og 3.2, bæres trøje – eller anden beklægning iflg. societetets godkendte designmanual – med JJ Whisky Society SAWB®'s logo.
8.3 øvrige ordensregler udarbejdes på given foranledning særskilt.